Hundeudvalget

Hundeudvalget

Træningen afvikles over 8 gange, hvor der trænes under afslappede og uformelle forhold, og med et godt kammeratskab i højsædet.

Hundeudvalget i Sønderborg Jagtforening består af følgende medlemmer:

Træningen består af:

• Hvalpetræning
• Lydighedstræning
• Apporteringstræning

Anskaffelse af jagthund

”Ingen jagt uden hund” har været et kendt slogan igennem mange år. Det er dog også relevant at vende den rundt og sige ”Ingen hund uden jagt”. Man bør nemlig ikke anskaffe sig en jagthund, hvis man ikke har jagt at tilbyde den.

Inden man beslutter sig for at anskaffe sig en jagthund, kan det anbefales at gøre sig nogle overvejelser omkring det behov man har. Det er vigtigt, at den race man vælger passer til netop dette behov. Her tænkes især på de jagtmuligheder, man har, og den jagtform man ønsker at bruge hunden til.

Samtidig er det vigtigt at sætte sig grundigt ind i de forpligtelser, det indebære at anskaffe sig en jagthund. En jagthund kræver daglig omsorg, så man skal gør sig klart, at hunden skal fodres, vandes, luftes, klappes, og i det hele taget skal den være en del af ens familie hver eneste dag. Man har ansvaret for hunden døgnet rundt. Endelig har hunden krav på at blive uddannet, så den ikke er en plage for sig selv og omgivelserne. Føler man disse overvejelser er meget vanskelige og er man bekymret for at hunden skal blive en klods om benet, så er det bedre at undlade at anskaffe sig en hund. Læs DJ's etiske anbefalinger for håndtering og træning af hunde.

Uanset om hunden skal være en brugshund eller ren selskabshund, har den krav på at blive behandlet som en hund. Desværre ser man jævnligt mennesker, der tillægger en hund menneskelige egenskaber og glemmer, at den rent faktisk er et dyr. En hund har brug for trygge omgivelser med nogle kærlige og faste rammer for, hvad den må og ikke må. Den skal have mulighed for meningsfulde aktiviteter i overensstemmelser med dens natur og den have mulighed for at blive fysisk og psykisk træt. Hunden har krav på et ordentligt sted at være både i dagtimerne og om natten. Den skal have kontakt med mennesker i mange timer hver dag.

Husk på, at jo mere man er sammen med sin hund, og medbringer den overalt hvor man selv er, jo tættere forhold vil man få til den.

Behov i forhold til jagtmuligheder

Jagthunderacerne er fremavlet igennem generationer til vidt forskellige jagtlige formål. Nogle er så specialiserede, at de stort set kun kan anvendes til et ganske bestemt formål. Andre er mere alsidige.

Det man bør huske på, når man skal beslutte sig for den race man ønsker at anskaffe. Det er eksempelvis uhensigtsmæssigt at anskaffe en engelsk setter, hvis den jagtform man primært driver er skovjagt, hvor der skal drives med hårvildt. Er den primære jagtform derimod sneppejagt, er valget af en engelsk setter helt perfekt.

Arv og miljø

Hundens arvelige egenskaber bestemmes i det øjeblik, hvor sædcellen og ægcellen mødes, og der sker en sammensmeltning af generne fra forældrehundene. De arvelige egenskaber danner i samspil med det miljø, som hunden vokser op i, rammen for hundens udvikling. Det arvelige bidrag til det endelige resultat kan således ikke påvirkes i hverken negativ eller positiv retning af det miljø, som hunden vokser op i. Det er altså de arvelige egenskaber, der udstikker rammerne for hundens evner, mens miljøet, træning m.m. afgør, hvor langt udviklingen sker inden for disse rammer. Det er således op til opdrætteren og i særdeleshed hvalpekøberen at påvirke hvalpen i den rigtige retning, så hunden stimuleres og motiveres bedst muligt i denne udvikling. De rette arvelige egenskaber er til en vis grad forudsætning for at få en dygtig hund, men man har store muligheder for at forme hunden til den ønskede adfærd gennem en målrettet og effektiv uddannelse og træning.

Når man vælger en hvalp fra forældrehunde, som har bevist deres jagtlige kunnen, har man således det bedste grundlag for at få en god jagthund. Men selv om man vælger en hvalp fra forældrehunde, som er dygtige får man automatisk ikke en god hund. Forstår man at udnytte de medfødte forudsætninger, er grundlaget for at få en god jagthund til gengæld til stede.

Sørg for at se forældrehundene

For at sikre sig, at den hvalp man planlægger at anskaffe sig er i orden, er det afgørende af forældrehundene og deres forfædre er gode jagthunde. Derfor bør man sørge for at se og opleve forældrehundene på jagt, i deres hjem, i bilen, sammen med børn osv. Samt observere om deres sundhed er i orden. Herved kan man danne sig et billede af det grundlag som måske skal blive til en jagthund for en selv. Indsigt i forældrehundene, er måske det allervigtigste parameter, når man skal vælge hvalp.

Han eller tæve

Skal man vælge hanhund eller tæve? Valget af køn beror ofte mere på hundekøberens temperament, end på faktuelle brugsmæssige forskelle. Derfor er det vanskeligt at komme med generelle råd, idet nogle hundeførere arbejder bedst med tæver, mens andre arbejder bedst med hanner. Hvorvidt der kan være sammenhæng i mellem at mænd arbejder bedre med tæver og kvinder bedre med hanhunde, fordi kønsforskellen hos hund og fører komplimentere hinanden, er vanskeligt at afgøre. Måske er det noget om det, men den enkelte hundeførers temperament har nok større betydning. Skal man generalisere lidt, kan hanner ofte være mere ligetil og ukomplicerede - måske lidt flegmatiske. Undertiden kan de virke ubekymrede og med masser af gå på mod - lidt drengede. Tæver kan være lidt mere komplicerede, egenrådige, måske endda mere snedige, og derfor kan de være svære at tolke.

Valg af opdrætter

Vær omhyggelig med at udvælge opdrætter, der findes både meget ansvarsfulde og seriøse opdrættere og desværre plattenslagere. Derfor bør man altid bede opdrætteren om referencer - hvalpekøbere, som tidligere har købt hund hos opdrætteren.

Besøg flere opdrættere, så du selv danner et indtryk af hvilke kvaliteter du sætter pris, når du skal vælge opdrætter. Ved besøgene kan du skabe en tillidsafkodning af den enkelte opdrætter. Troværdigheden og seriøsiteten hos opdrættere kan nemlig ofte vise sig at være den altafgørende faktor for om hvalpen er i orden.

Der findes ingen facitliste for det rigtige hvalpekøb, men her nogle gode råd: Sæt dig godt og grundigt ind i racernes forskellighed og forcer. Gode hvalpe er ofte dyre. Det er dog ikke nødvendigvis sammenhæng imellem at betale en høj pris for en hvalp og så få god hvalp.

Hvalpene skal virke livlige og nysgerrige. Har de lige været aktive i længere periode eller netop spist, vil de naturligvis være trætte, men ellers skal der helst være fuld damp på. Hvalpene skal være kontaktsøgende, og de må ikke virke nervøse over for mennesker, men en sund skepsis er dog et udmærket tegn. Sørg for at se tæven sammen med hvalpene og se deres daglige opholdssted. Opdrættere, der ikke lader hvalpekøberen se det, men fremviser dem et andet sted, kan have noget at skjule og bør sorteres fra. Hvalpe skal være velplejede. Køb aldrig hvalpe af medlidenhed. Tag ud og se hvalpe flere steder - også selv om du egentlig er sikker efter første sted. Slå aldrig handlen af på stedet. Aftal at ringe besked. Fornuften kommer ofte snigende, når den første begejstring har lagt sig. Udarbejd en købsaftale med opdrætteren, så begge parter er sikre på at man forstår og er enige med hinanden.

Udvælgelsen af hvalpen

Der er selvfølgelig en række individuelle kvaliteter, man prioriterer hos den hund, som man ønsker at træne. Generelt kan man sige, at de hvalpe, der er spontant kontaktsøgende overfor menesker og allerede tidligt udviser stor grad af selvsikkerhed, ofte er hunde med en god og sikker psyke.

Man kan vælge at præsentere kuldet små foderslæb eller vildt. De hvalpe, der prompte interesserer sig for slæbet og søger ud af det, har muligvis særlige gode anlæg for at følge spor.

Foruden foderslæbet kan man præsentere hvalpene et løb fra et stykke hjortevildt eller en fasan. De hunde, som udviser stor interesse, er måske mere jagtivrige.

Eksteriør

Det er meget svært at se på en hvalp om den vil udvikle sig ordentligt, men som nævnt bør man sørge for at komme til at se begge forældrehunde og deres eventuelle eksteriørbedømmelser Hunde, hvis forfædre har gode eksteriørbedømmelser, har alt andet lige gode muligheder for at vokse op som sunde og fysisk fejlfrie hunde.

Herved må man formode, at man kan få et vink om, hvordan hvalpen kommer til at se ud.

Biddet

Allerede i en meget tidlig alder, kan biddets tendens vise sig. Det er dog aldrig sikkert, at hvalpens første tandsæts opbygning også er identisk med det blivende tandsæts.

Ørerne

Hvalpens ører skal være pæne og rene, det kan nemlig være med til at fortælle, at hundens sundhed generelt er i orden.

Øjne

En hvalps øjne er blå, og de må ikke virke matte. Hængende øjenlåg må ikke under nogen omstændigheder accepteres, fordi dette kan medføre mange problemer med betændelse, når hunden får snavs i øjnene under jagt.

Den rigtige rækkefølge

Anskaffelse af en hvalp er en trinvis proces, som bør følge den nedennævnte rækkefølge. Derved sikrer man sig at man får overvejet alle detaljer, og får valgt den rette race ved den rette opdrætter. Og overordnet set får valgt netop den hvalp som giver én den rette jagthund.

1. Overvejelser om de forpligtelser der følger med, når man anskaffer sig en hund.

2. Muligheder for at tilbyde hunden jagt, og jagthundetræning.

3. Valg af race og køn.

4. Valg af opdrætter.

Valg af hunderacer

Gennem generationers avlsarbejde har de enkelte hunderacer udviklet hver deres speciale, som vi kan drage fordel af. Alle jægere og hundefolk har ansvar for og pligt til ikke at ødelægge dette. Hunderacernes forskellige specialer skal respekteres. Man ser for eksempel jagthunde uden anlæg for stand arbejde på marken sammen med hunde med stand og ofte ødelægger førstnævnte de stående hundes arbejde. I det øjeblik den stående hund trækker op til stand, kommer den anden og rejser vildtet til stor irritation for jægerne, hundeejeren og ikke mindst hunden. Man kunne aldrig drømme om at bruge en ruhåret hønsehund til gravjagt – det burde være en lige så stor selvfølge, at hunde uden anlæg for stand ikke arbejder sammen med stående hunde ved markarbejdet.

Når jægere taler om jagthunde, er det som oftest typerne stående, stødende og apporterende racer, som er i tankerne. Altså racer som ruhåret hønsehund, springer spaniel og labrador for at nævne de mest almindelige af de tre typer. Gravsøgende hunde, støvende hunde og eftersøgningshunde er naturligvis også jagthunde. Men selv om man ofte ser eksempelvis terriere, som apporterer godt fra både land og vand, er det alligevel de tre førstnævnte typer, der refereres til, når der diskuteres jagthunde i bred almindelighed. De stående, stødende og apporterende hunde har hver sit arbejdsområde. Fælles for dem er, at de kan drive med vildtet.

Den apporterende hund skal grundlæggende kunne én ting: finde og bringe det vildt, jægeren nedlægger. Den stødende hund skal beherske to discipliner: Den skal opsøge vildtet for jægeren og hente det, når det nedlægges. Den stående hund skal, ligesom spaniels, opsøge vildtet, men skal dertil holde det gennem standen, indtil jægeren kommer frem og kan afgive skud, når det trykkende vildt rejses. Den stående hund skal også kunne apportere vildtet til hundeføreren ligesom spaniels og retrievere.

Uanset de racespecifikke forskelle kræver det tid at uddanne en god effektiv jagthund, hvorfor det er vigtig at man træffer det rigtige valg i forhold til tid, jagt, og familien. Er du i tvivl om hvilken race du skal vælge, kan du med fordel søge hjælp i din lokale jagthundeklub, ligesom du er velkommen til at kontakte jagthundekonsulent ved Danmarks Jægerforbund Henrik V. Hove-Nielsen.