Referat GF 2024

Referat fra Generalforsamlingen i Sønderborg Jagtforening, onsdag den 21. februar 2024, kl. 1900 i jagthuset.
Generalforsamlingen blev gennemført i overensstemmelse med vedtægterne med flg. dagsorden:
Dagsorden i.h.t. vedtægterne pkt. 7.4.

  1. Valg af dirigent.
  2. Aflæggelse af beretning om foreningens virke siden sidste ordinære generalforsamling.
  3. Fremlæggelse af det af revisorerne gennemgåede regnskab til godkendelse.
  4. Behandling af indkomne forslag
  5. Fastlæggelse af kontingent. (Bestyrelsen foreslår uændret kontingent)
  6. Valg af formand og / eller kasserer.
  7. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
  8. Valg af 2 suppleanter.
  9. Valg af 1 revisor og to revisorsuppleanter.
  10. Eventuelt.

Vedr. Pkt. 1, (valg af dirigent):
Bestyrelsen foreslog Henning Bjørklund som blev valgt med applaus og uden modkandidater.
Dirigenten startede generalforsamlingen med at konstatere at forsamlingen var lovlig indvarslet og hermed beslutningsdygtig.
Vedr. Pkt. 2 (Aflæggelse af beretning om foreningens virke siden sidste ordinære generalforsamling).
Beretningen er gengivet i forlængelse af beretningen herunder.
Vedr. Pkt. 3 (Fremlæggelse af det af revisorerne gennemgåede regnskab til godkendelse.
Regnskabet blev godkendt med applaus.
Vedr. Pkt. 4, (indkomne forslag):
Der var ikke indkommet forslag til behandling.
Vedr. Pkt. 5 (fastlæggelse af kontingent):
Bestyrelsen foreslår uændret kontingent. Dette blev vedtaget uden modforslag.
Vedr. Pkt. 6 (valg af formand og / eller kasserer):
Formand: Flemming Nielsen. Valgt i 2022 (på valg).
Kasserer: Flemming Esbensen. Valgt i 2023 (ikke på valg).
Vedr. Pkt. 7 (valg af 5 bestyrelsesmedlemmer):

  1. Nuværende Jørgen Lassen: Valgt i 2023 (ikke på valg).
  2. Nuværende Tommy Gram Knudsen: Valgt i 2023 (ikke på valg).
  3. Nuværende Chresten Waldemar: Valgt i 2022 (på valg).
  4. Nuværende Helge Fynsk: Valgt i 2022 (på valg).
  5. Nuværende Brian Rasmussen: Valgt i 2023 (ikke på valg).

Vedr. Pkt. 8 (valg af 2 suppleanter):
Nuværende Ole Hertz og Henning Bjørklund modtager genvalg.
Vedr. Pkt. 9 (valg af 2 revisorer og 2 revisorsuppleanter):
Nuværende Hans Peter Hollænder: Valgt i 2022 (på valg). (modtager genvalg):
Nuværende Ole Hertz: Valgt i 2023 (ikke på valg).
Nuværende revisorsuppleanter: Carsten Blom og Aage Petersen modtager genvalg.
Sammenfattende bemærkninger vedr, Pkt. 6,7,8 og 9. (Valg til diverse poster til bestyrelse mv.
Alle blev valgt med applaus og uden modkandidater.
Vedr. Pkt. 10 (Eventuelt).
Mogens Jensen som er formand for skydebanesamvirket og repræsenterer Sønderborg Jagtforening i skydebanesamvirket.
I relation her til, gav Mogens en fyldig orientering om kommunens planer med vores domicil ”Jagthuset” og de fremadrettede planer i relation hertil.

Dette referat er udarbejdet af formanden for Sønderborg Jagtforening den 27. februar 2024

Årsberetning for foreningsåret 2023.
Indledning:
Kære medlemmer af Sønderborg jagtforening.
Det er blevet tid til at aflægge årsberetningen for det forgangne foreningsår 2023. Sønderborg Jagtforening er stadigvæk i rigtig god gænge.
Medlemstallet er pt. ca 220 medlemmer. Foreningen har en god og sund økonomi.

Vi i bestyrelsen arbejder til stadighed på at udvikle, planlægge og gennemføre nogle gode aktiviteter, hvor vi rammer flest mulige af jer medlemmers interesser.
Vores underudvalg gør ligeledes en stor indsats.
Lønnen for det arbejde vi alle gør, det jer medlemmers store og engagerede deltagelse i foreningens aktiviteter.
Hvis der ikke var opbakning til aktiviteterne, ville det hele jo være lidt omsonst.

Aktiviteter:
Der har igen i 2023 været godt gang i aktiviteterne.

Der er gennemført et stort antal aktiviteter, herunder aktiviteter med det formål at vedligeholde jægerhåndværkets færdigheder, såsom skydefærdigheder med både riffel og haglbøsse.
Endvidere har vi igen gennemført hundetræning med stor succes.

Også på det sociale område har der været gang i aktiviteterne.

2023 blev startet op med generalforsamlingen den 23. feb.
Dog tyvstartede vi lidt, idet vi startede hundetræning op med vintertræning i ridehal i Kær, den 9. februar.

Riffelskydninger:
Tommy og Co. Som består af vores brave riffelinstruktører og hjælpere, har gennemført
et antal skydninger, herunder med muligheder for at riffelskytter der skal til riffelprøve, kan få specieltræning.

Flugtskydning:
Som forsøg har vores flugtskydning været henlagt til flugtskydningsbanen i Nordborg. Den seneste skydning var rigtig godt besøgt.
At skydningen er flyttet, skyldes bl.a. kommunens krav om oprydning, herunder opsamling af duerester og forladninger som kræver rimeligt meget manpower.

Riffeltræning i skydebiograf:
Der er 2 gange gennemført ekskursion til Tellingstedt. Begge gange med god deltagelse.
Hundetræning:
Er har udviklet sig til et rigtig fint aktiv for foreningen. Det er faktisk blevet til en succeshistorie.
Sidste år gennemførtes 2 hold. Dels et vinter hold i januar og dels et forårshold i april. Allerede i år er der gennemført et vinter hold i ridehal i Kær. Her var der 31 deltagere. I april startes der et nyt forårshold.
Sociale og kulturelle aktiviteter:
Jægermiddagen blev gennemført den 11. marts.
Igen et rigtig hyggeligt arrangement hvor vi i hinandens hyggelige lag, bænker os omkring et veldækket bord og indtager et godt måltid mad.
Det er nu her lige om lidt, igen planlagt til lørdag den 9. marts. Der er vistnok stadig ledige pladser. Så kom op af stolen og få jer tilmeldt.
Brahetrolleborg:
Den 19. august drog vi til det sydfynske. Her deltog en større skare af medlemmer og familie, i udflugten til GAME FAIR på Brahetrolleborg gods. Vi var faktisk 30 deltagere. Igen en hyggelig familieudflugt med bustur, morgenmad på færgen.
Som sædvanlig et stort flot arrangement, med alt hvad der kan ”bimle og bamle” inden for jagt, fiskeri, natur og outdooraktiviteter.
Besøg hos Sønderborg Naturcenter:
Den 31. august besøgte vi vores ”naboer” på Kær Vestermark, Sønderborg Naturcenter. Her fik vi en rundvisning i centrets flot renoverede domicil. Lederen af naturcentret Andreas Hermann, gav en meget engageret orientering om naturcentrets opgaver og projekter. Efterfølgende en vandretur i terrænet hvor vi fik set og orienteret om de igangværende projekter. Vi sluttede med hyggeligt samvær med grillpølser omkring bålet.
Førstehjælpskursus
Lørdag den 15. juni, kl. 0900 – 1600.

Indhold:
Kurset gennemføres i samarbejde med Danmarks Jægerforbund og Trygfonden, der stiller instruktør til rådighed som er godkendt af Dansk Førstehjælpsråd.

Indholdet af kurset er tilrettelagt, med fokus på jægere og på ulykker der kan forekomme i forbindelse med jagt og outdoor aktiviteter. Herunder, førstehjælp ved hjertestop samt typiske ulykker der sker på jagt, som f.eks. snitsår og blødninger samt fald fra tårn og stige.

Der udstedes efter gennemført kursus førstehjælpsbevis jf. Dansk Førstehjælpsråd.

Fremadrettet:
Bevare et højt aktivitetsniveau – også i 2024.
Det er allerede synliggjort i det udsendte program, der indledningsvis dækker 1. halvår.

Afslutning:
Tak til jer medlemmer for jeres engagement og deltagelse i foreningens aktiviteter.
Tak til udvalgsmedlemmerne. Uden jeres hjælp var det ikke muligt at gennemføre alle vores aktiviteter.
Og endelig en stor tak til bestyrelsen for et fremragende samarbejde. Det er ikke bare noget jeg siger fordi at det gør man. Jeg mener det faktisk vi er nu 7 medlemmer i bestyrelsen. Vi er rigtig gode til at spare med og inspirere hinanden. Så tak skal i have.

Dette var årsberetningen. Der er lejlighed til at stille evt. uddybende spørgsmål, til debat og forhåbentlig godkendelse af beretningen.