Flugtskydningsudvalget i Sønderborg Jagtforening
Sønderborg Jagtforening har siden 2014 haft et flugtskydningudvalg hvor der afvikles 3 flugtskydningsdage om året på Kær Vestermark.
Formålet med flugtskydningsudvalget er at vi i Sønderborg Jagtforening kan tilbyde vore medlemmer skydetræning under afslappede og uformelle forhold, og med et godt kammeratskab i højsædet.
Formand & Flugtskydningsinstruktør
Jørgen Lassen
Mobil: 23727783
e-mail lassen@nyit.dk
Flugtskydningsinstruktør
Brian Rasmussen
Mobil: 30224624
e-mail: tandsellevej7@gmail.com
Flugtskydningsinstruktør
Jan Hansen
Mobil: 40471962
e-mail: jan.sjellerup@bbsyd.dk
Flugtskydningsinstruktør
Tom Maagaard
Mobil: 20950909
e-mail: tmaagaard@danfoss.com
Flugtskydningsinstruktør
Flemming Esbensen
Mobil: 21469406
e-mail: flemmingesbensen@gmail.com
Flugtskydningsinstruktør
Henrik Aarup Jensen
Mobil: 60154657
e-mail: onri6440@hotmail.com
Sønderborg Jagtforening råder over følgende flugtskydningsudstyr:
1. 3 Lerduekastere
2. 2 stk haglgeværer cal. 12.
3. Lerduer indkøbes efter behov. Foreningen anvender udelukkende miljøduer, som er lavet af naturlig harpiks, og dermed ikke skader naturen.
4. Patroner indkøbes efter behov. Foreningen anvender udelukkende miljøpatroner, hvis haglskål af fremstillet af majsstivelse, som efter få uger forsvinder uden spor.
5. Udstyr til opstilling som viser haglspredningen på dit haglgevær
Kort over Kær Vestermark
Læs mere her om hvordan man bliver en bedre haglskytte
Skydestilling og svingteknik
Forudsætning: Haglbøssen skal passe til dig, skæfte, skæftelængde mv.
Når du skal skyde lerduer eller vildt, er din skydestilling meget vigtig. Du skal stå oprejst i en afslappet stilling, i god balance og med let spredte ben. Hvis du skyder fra højre skulder skal dit venstre ben være placeret lidt foran det højre og vægtfordelingen skal være lidt større på det venstre ben end på det højre. Hovedet skal holdes normalt og skal du skyde lerduer skal næsen og venstre fod være placeret mod det punkt, hvor du regner med at skyde lerduen (klokken 12) Afstanden mellem hælene er ca. 25 cm. Venstre fod peger mod målet (klokken 12) og højre fod peger mod kl 14.00.
Du holder om kolbehalsen med højre hånd og venstre hånd holder du ca midt på forskæftet. Det er vigtigt at venstre hånd ikke er placeret for langt ude på forskæftet eller helt inde ved baskylen, da dette vil give et uensartet og krampagtigt sving. Du må ikke have fingeren på aftrækkeren
Er du linksskytte skal du selvfølgelig gøre ovenstående med modsat fodstilling.
Når du kaster bøssen op til skulderen bruger du begge arme uden at bevæge hovedet ret meget. Når kolben er på skulderen, skal du kunne se ud af sigteskinnen. Det er vigtigt, at der er rigtig god kontakt mellem hovedet og skæftet og at skæftet ligger godt ind til skulderen, da du ellers kommer til at mærke rekylen for kraftigt.
Svingteknik – Skydning af sideduer
Duen kastes ud af maskinen med en vis hastighed typisk ca. 60 km i timen. Duen kastes i en vinkel opad og duen vil derfor starte med at stige indtil tyngdekraften får den til at falde indtil den lander efter en flyvetur på 60-70 meter.
Ved sideduer kan du anvende forskellige svingteknikker. her beskrives 3 anvendelige metoder:
1. Fast foranhold, hvor du starter med, at bøsseløbet peger foran duen. Du skal fastholde dette foranhold og skyde uden at stoppe svinget i kroppen. Brug armene til at regulere højden på duen. Du skal holde ca 1,5 meter foran duen. En Instruktør vil hurtigt kunne se om du skal længere frem eller tilbage på duen.
2. Gennemsving, hvor du sigter ca. 1 meter bag duen, følger duens bane og stille og roligt accelerer ca 1 meter foran duen, hvorefter du skyder uden at stoppe svinget.
3. Sigt og sving, hvor du sigter på duen og stille og roligt accelerer ca. 1 meter foran duen og skyder mens du fortsætter svinget.
Hvilken metode du skal vælge, er op til dig selv. Det vigtigste er at du træffer et valg og så bliver ved med at bruge denne metode.
Skydning af bagduer
Ved bagduer bevæger målet sig væk fra dig, når du melder klar. Ved bagduer skal du følge duen over bøsseløbet og skyde lidt over duen så længe denne er stigende. Når den er faldende skal du skyde lidt under duen. Du skal bruge armene til at finde sigtet.
For en urutineret skytte vil vi anbefale, at du tager bøssen op og holder lige på duen, når du trykker af. Er du en hurtig skytte skal du holde lidt over duen og er du meget langsom, skal du holde lidt under. Men prøv dig lidt frem, evt. sammen med en instruktør.
En vigtig del af klarstillingen er, at du ikke lader bøsseløbet pege højt op i luften. Det medfører at du ved klarmelding først skal bevæge bøsseløbet nedad og herefter opad igen for at finde duen. Det giver nogle vilde sving.
Skydning af spidsduer
Spidsduerne kommer lige imod dig, når du melder klar. Ved spidsduer vil du kun opleve, at duen stiger indtil den har passeret hen over dit hoved. Du skal derfor skyde lidt foran duen. Jo hurtigere du kan skyde den, jo større spredning vil der være på haglsværmen og jo nemmere vil den være at ramme. Det kræver øvelse at være hurtig på spidsduerne.
Mange begår den fejl, at de tror, de ikke har tid nok til at gennemføre skydningen og derfor får skudt inden du har det rette foranhold.
Tag den lidt med ro – du har tid nok.
Svingteknik kort...
Find og følg duens flyvebane,(bagfra og frem til duen)
Følg duen(ha' den på kornet)
Træk/sving forbi duen og i bevægelsen trykke af
(bliv ved med at svinge mens der skydes) foranholdet/afstanden foran duen skal være ca. 1 meter
Tips:
Ved sideduer fra venstre mod højre kan det være en fordel at højre skulder er løftet en smule højere end venstre.
Ved sideduer fra højre mod venstre kan det være en fordel at venstre skulder er løftet en smule højere end højre.
Ovenstående kan være med til at eliminere tendensen til at skyde under duen.
og husk...træning..træning og atter træning, det gør mester.